WSOP Main Event: Kipster klar til Dag 2

Årets største pokerbegivenhed, WSOP Main Event, blev skudt i gang i går, og Dag 1A er netop for få minutter siden nået til sin slutning.

Chipsene er stadig ved at blive talt op rundt om ved bordene, så vi kan desværre ikke give den forkromede overblik over, hvor mange danskere, der spillede med, eller hvor mange der gik videre.

Vi har dog været i kontakt med Jesper ‘Kipster’ Hougaard, og han kunne noget skuffet berette, at han ganske vist er gået videre, men blot med 17.000 chips. Den oprindelige startstack lød på 30.000.

‘Kipster’s stack tog et hit, da han lige inden spisepausen kom all in med kongerne mod es-dame på et -flop.

Hånden ville have bragt ham i 53.000 chips, hvis han havde holdt hjem, men i stedet blev han efterladt med 20.000, og var derefter tvunget til at tage en mere tilbageholdende tilgang til spillet, de efterfølgende timer.

Dag 1B spilles i aften, dansk tid, og her stiller blandt andre Jonas Palsgård og Nima Musavian til start.

Læs også: I dag begynder WSOP Main Event: – En bedrift i sig selv at deltage!