WSOP: Jaksland klemmer sig videre til Dag 2 i $777 LUCKY SEVENS

Peter Jaksland spillede sig her til morgen, dansk tid, videre til Dag 2 ved WSOP Event #66 $777 Lucky Sevens No Limit Hold’Em.

Det er ganske vist med røven i vandskorpen, men heldigvis er Jaksland kendt for at være indehaver af én af dansk pokers fineste popoer, så vi regner stærk med, at han på turneringens andendag får løftet legemesdelen længere frem i feltet.

“Videre til dag 2 i #WSOP 66. Var short de sidste 5 levels men overlevede og har 16.900 14 BB når vi starter i morgen Kl 14 Vegas tid,” skriver han på facebook.

Der gik 335 spillere videre fra dag 1A, hvor Sean Munjal klarede sig bedst, da han sluttede i 159.300 chips. Søren Kongsgaard skulle også have været i blandt de deltagende spillere, men det er ikke lykkedes PNN.dk at få overblik over hans skæbne.

Dag 1B spilles netop nu, og her er prominente navne som Chino Rheem og Antonio Esfandiari i blandt de førende.

Top 10 Dag 1A
1. Sean Munjal 159,300
2. Marcus Mack 148,700
3. Lukasz Golczyk 136,500
4. Sulabh Choudhury 125,000
5. Scott Epstein 119,700
6. Canada Brett Oneill 112,300
7. Canada Kenneth Der 110,400
8. Richard Clayton 102,000
9. Rob Tepper 95,100
10. Gilbert Diaz 94,000