WSOP: Dan O’Brien gik fra chipleader til bust på tre hænder i Colossus

Vi er i skrivende stund på Dag 3’s næstsidste level i gigantturneringen The Colossus, og de 65 tilbageværende spillere kan så småt lugte et avancement og et cash, der kan mærkes i pengepungen.

Turneringenshajen Dan O’Briens drøm om et bracelet og en førstepræmie på $638,880 forduftede imidlertid op i den blå luft, da han tidligere på dagen røg ind i en vanvittig stime på tre hænder, der sendte ham fra en position som chipleader, og ud af turneringen.

Først tabte han et gigantisk flip for over en millioner chips med knægte mod konge-dame, inden han i hånden efter tabte en 1,2 millioners all in med kongerne mod tierne. I tredje hånd tabte han med konge-ti suited mod es-knægt, og så var det farvel og tak til O’Brien.

Turneringen største pot blev også spillet tidligere i dag, og ganske overraskende faldt den imellem to spillere, der ikke havde ramt noget som helst. På et -board sendte Richard Robertson et 500.000 bet af sted på river, og sukkede opgivende, da hans modstander snap-kaldte. Til sin store overraskelse kunne han dog konstatere, at hans  var god mod modstanderens .

“Der var ingen som helst måde, du kunne have haft den,” sagde modstanderen, inden Robertson vantro kunne skrabe potten på over to millioner til sig.