WPT Baden: Mickey Petersen tager dyrt hit

Det lader ikke til, at de danske pokerspillere er valfartet til WPT Wien, som i årets anledning rent faktisk slet ikke bliver afholdt i Wien, men derimod i den nærliggende kur-by Baden.

Det er egentlig en skam, for udover dampbad, massage og æteriske olier, så byder byen også på Europas måske bedste peberbøf og et cashgame så saftigt, at provinshullet er blevet døbt Blood Baden af de danske live-sjufter.

Læs også: Theo: Var udenfor min comfortzone i Baden

Eneste dansker der indtil videre spottet i feltet er PokerStars pro’en Mickey ‘mement_mori’ Petersen, og han har ikke fået den bedste start på turneringen ifølge live-bloggen på WPT.com. De har netop rapporteret om denne hånd:

Alex Dovzhenko åbner til 450 i late position og Mickey Petersen kalder i cuttoff. Det samme gør Erik Scheidt i big blind og de tre spillere ser et flop:

Dovzhenko gør det til 725 og kun Mickey Petersen kalder.

Turn:

Begge spillere checker.

River:

Dovzhenko better 1.600, men bliver raised af Mickey Petersen til 4.325. Hånden er dog langt fra færdig. Dovzhenko går all in for 14.025 og Mickey Petersen kalder efter 45 sekunders betænkningstid. Den danske online-pro mucker dog, da Dovzhenko vender sine kort om på ryggen:

Mickey Petersen er nu efterladt med 16.075. Blinds lyder dog fortsat på moderate 100/200 med 25 i ante, så der er stadig masser af spillerum for danskeren på trods af et stort indhug i stacken.