WPT Vejle: Let’s get ready to rumble!

Nu er det nu! For første gang nogensinde kan vi byde velkommen til en afdeling af World Poker Tour på dansk grund, når der blændes op for WPT Vejle klokken 12.00 i dag. pnn.dk følger med fra start til slut, og det er ikke bare som at være der selv – det er faktisk både bedre og sjovere.

Det forventes, at over 200 spillere stiller til start, og vi kan godt garantere, at en stor del af disse er danskere. Vi satser dermed stærkt på, at vi lørdag aften kan bringe et vinder-interview med en dansk spiller, for vi må ikke glemme, at vi har stolte danske traditioner i WPT-regi.

Det hele startede med Gus Hansen, der vandt den allerførste WPT-turnering nogensinde, og så sent som for to uger siden havde vi Simon Ravnsbæk på finalebordet ved WPT Venedig. Sagt på en anden måde – det kan næsten ikke gå galt.

Følg vores liveblog her.