WPT slår sig sammen med kinesisk spillegigant

World Poker Tour har brugt den forgangne uge på at indgå en eksklusiv-aftale med den kinesiske spillegigant, Ourgame International Holdings. Aftalen giver det kinesiske firma lov til at benytte WPT-branded og logoet i Korea, Indonesien og Kina.

Ourgame International Holdings er et 16 år gammelt firma, der ifølge dem selv er verdens største online spille-operatør med over 70 millioner registrerede brugere og 10 millioner ugentlige besøgende. Hjemmesiden her 30 spil, inklusiv et play-money Texas Hold’em-spil, hvor spillere kan vinde sæder til live-events.

Ifølge flushdraw.net, så er samarbejdet de to firmaer imellem et resultat af, at WPT planlægger live-events i regionen. Indtil videre har der endnu ikke været afholdt WPT Main Events i regionen, men til gengæld har WPT National Tour allerede besøgt Kina og Indonesien i indeværende år.

Macau, der til dagligt er hjemsæde for nogle af verdens højeste cashgames, er favorit til at blive en af de kommende WPT-destinationer.

“World Poker Tour har de seneste måneder arbejdet hårdt på at udvide sig aftryk i Asien, og det med succes. En stor del af succesen har været baseret på vores partnerskab med Ourgame, som stod for WPT National China på MGM Grand Sanya. Ourgame har vist sig at være lige præcist den allierede vi søgte,” lyder det i en pressemeddelelse fra WPT-præsident, Adam Pliska.