WPT KBH: Stort galleri og seneste nyt: Jungleman ankommet, Theo re-enters, Bønding smadrer jetoner

World Poker Tour København Dag 1B er netop nu tre og en halv time gammel, og lige nu er der 111 entries for dagen.

Der er masser af store danske navne i gang i dag – vi nævner i flæng:

Lars Bønding, MortenVM, Albert Iversen, Mark Petersen, Martin B. Hansen, Rasmus Agerskov, Christian ‘Tox’ Togsverd, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, Magnus B. Hansen, Jonas Klausen, Jan V. Sørensen, Casper Toft, Anders Rasmussen, Henrik Hecklen og Theo Jørgensen. Sidstnævnte er netop troppet op, og valgte altså at benytte sig af muligheden for at købe sig ind igen.

FØLG LIVEBLOGGEN LIGE HER

Daniel ‘Jungleman’ Cates er også ankommet, og han er kommet fint fra start her i København. Han er meget involveret og har allerede skrabet et par pæne potter til sig – med et tilfredst gavtyve-smil i øvrigt.

Pletskud fra sidelinjen:

På river better Lars Bønding 5.200 og det er nok til at tage puljen ned. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det dog, at Lars Bønding har fået knækket en jeton midt over.

Hvordan pokker har du præsteret det?

“Det kaldes tilt,” lyder svaret fra Bønding.

En spiller får bordet til at knække sammen af grin, da han tilføjer “Så skal du se ham, når han er sur!”

Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen – pæn fyr, god form, dybe lommer. What’s NOT to like?

Vi har et bud: Han jamrer, når det gør ondt til crossfit!

Jan V. Sørensen – dansk pokerlegende. Så længe han er med, er vi med.

Mark P. er aldrig blevet beskyldt for at være den flittigste pokerspiller i verdenshistorien. Han renser i sit eget tempo.

Steve O’Dwyer – vinderen fra Vejle. But not this time, Steve.

Me Jungleman. You dead money. AiIIAhaaaahaAAAAH!

Gerts søn har benyttet af sig muligheden for at købe sig ind igen. Han ser ligesom mere tændt ud i dag. Prøv at se den der Varde-sultne måde han kigger på sin modstander på.

Zupp hygger sig med Jungleman – og ja, ok, Zupp. Vi kan da godt se, at du er veltrænet, men efter alt den snak om at grinde tung træning havde vi faktisk forventet at se dig i en lidt mere …jernet…udgave.