Vallø: Vi startede med at spille om 300 kroner – jeg endte med at vinde hans lejlighed plus 84.000

Hvis du missede sidste udgave af Pokermagasinet, du i gang med programmet online. Det er et af den slags programmer, der bare ikke må misses.

For Pokermagasinet har lokket en dansk legende i studiet, og han har – som altid – noget at fortælle. Legendens navn er Martin Vallø, og det er meget nemt at se, at han tryllebinder Steen OG og Dan Rachlin, Pokermagasinets kyndige værter. De virker så langt fra til at være færdige med Martin Vallø – så må de bare håbe, at Martin Vallø ikke er færdig med dem.

Og man forstår værterne, for hvordan skal man undgå at blive fanget, når Martin Vallø for eksempel fortæller følgende historie fra da han opdagede, at der måske var potentiale i spil frem for det diskoteks-job, som Martin havde gang i dengang.

Martin blev inviteret til et backgammonspil – og det gik faktisk nogenlunde:

“Vi startede med at spille om 300 kroner, og det endte med, at jeg vandt hans lejlighed og 84.000 kroner,” siger Martin Vallø.

Martin Vallø fortæller sandt for dyden også sine historier med et gigantisk overskud og så har den barsk-udseende og bramfri mand den fortællergave, at han bare er sjov. Han prøver ikke at være sjov, han gør sig ikke umage. Men det er han.

Læs også: Martin Vallø i Pokermagasinet: – At den mand endnu ikke har givet inspiration til en spilllefilm, dét er for vildt!

Et godt eksempel på noget, som vi i hvert fald her på redaktionen sætter stor pris på, finder vi, når Martin Vallø fortæller om de typer, han lærte at kende, da han var en del af spillemiljøet på Vesterbro:

“Det var en anden type poker end den, som man senere så i fjernsynet. Og der var nogle andre typer. Der var Osten, Sukker-Poul, Kommissæren, Listesko og Krølle-Jens. Der var ikke én, der ikke havde et øgenavn,” siger Martin Vallø, mens Dan Rachlin og Steen OG klukker af grin.

Og selv om Martin Vallø fortæller om fortiden med en vis affektion, så lader han også forstå, at det altså ikke var et miljø for hvem som helst:

“Selv om der var mange fantastiske mennesker, der havde en god moral, men der var  sgu også svans (fusk, red.) alle vegne – hvor der kunne svanses, blev der svanset. Det var stik, hug og tag fra – sådan var det,” siger Martin Vallø.

Martin Vallø fortæller om snyd – ‘svans’ som han kalder det – i de gamle dage, og værterne overgiver sig totalt.