UKIPT Nottingham: Tabt flip sender MortenVM på railen

Morten ‘MortenVM’ Mortensen havde et svært udgangspunkt inden Dag 3 ved UKIPT Nottingham, hvor han med blot 369.000 chips var placeret på en 31.plads ud af de resterende 37 spillere.

Den danske turneringshaj skulle altså ud at jagte en tidlig dobling, men i stedet var stakken desværre svundet ind til blot 230.000, inden han for kort tid siden skubbede sine sidste skillinger til midten med to syvere.

Irske Patrick Clarke valgte at kalde ‘MortenVM’s all in med KQ, og da floppet faldt 9♠QK♣, så var det mere eller mindre game over, inden både turn og river bragte en femmer. 

‘MortenVM’ måtte dermed se drømmen om en førstepræmie på £180.000 fordufte op i luften, men kunne trods alt tage en check på £4.330 for sin 30.plads med sig fra turneringen.

Dermed er det slut med dansk deltagelse i UKIPT Nottingham, efter Martin Hibel og Camilla Reventlow tidligere blev ekspederet ud af turneringen.