Trickett smadrer sin Ferrari

“Den værste økonomiske beslutning i mit liv.”

Sådan betegnede Sam Trickett sit køb, da han tilbage i 2012 overgav sig totalt til Ferrari 458 Spider’en, der i Danmark koster små fem millioner kroner.

Og beslutningen er bestemt ikke blevet økonomisk mere rentabel, efter han i går aftes kunne poste et billede af selv samme bil i en totaltsmadret udgave på Twitter.

“Nooooooooooo! Gutted! #IamOktho,” skrev han som billedetekst til fotoet, der pryder toppen af denne artikel.

Ud fra skadernes omfang, så antager vi, at Trickett kørte en anelse hurtigere, end da ‘AlexKP’ for to år siden kørte sin Porsche i sænk – med vanvittige 30 km/t.

Læs også: AlexKP torpederer autoværn – reddet af mormorkørsel

Vi opfordrer til, at man lige bruge tre minutter på at mindes den fortræffelige bil ved at se nedenstående videoklip i ærefuld stilhed.