Thomas Lyngvang i kæmpedeal i Tjekkiet

Thomas Lyngvang spillede i går finaledag ved Poker News Cup på Kings Casino i Rozvadov, og på trods af et beskedent buy in på blot €250 alligevel var der €200.000 i den garanterede præmiepulje og €37.229 i førstepræmien.

Esbjergenseren var medvirkende til, at der efter to timer var spillet ned til finalebordet. Han sendte nemlig Jakub Krämer ud på en 12.plads, da de to spillere kom all in i et klassisk flip.

Krämer: {A-Clubs}{10-Spades}
Lyngvang Pedersen: {5-Spades}{5-Diamonds}

Krämer syntes at være homesafe, da floppet og turn faldt {a-Spades}{9-Hearts}{k-Hearts} og {7-Clubs}, men en – set med danske øjne – frelsende {5-Hearts} sejlede ind på river, og var dermed medvirkende til at sikre Lyngvang en plads på finalebordet.

Finalebordet kom dog aldrig i gang før de resterende ni spillere valgte at indgå forhandlinger om en deal. Philipp Kämpf krævede lidt ekstra oven i hatten, og Thomas Lyngvang var én af dem, der spædede €200 til, så en deal kom i hus.

Lyngvang var var placeret på tredjepladsen, og fik €15,481 ud af fornøjelsen, mens tyske Daniel Can – uden en eneste finalebordshånd blev spillet – blev kåret som vinder, og fik €17,105 for førstepladsen.