‘ThePrangster’ vinder The Hot $16.50

Danske ‘ThePrangster’ tog kort før midnat sig af The Hot $16.50, og sikrede sig dermed efter en deal $8.640 lige ned i foret.

Man vinder naturligvis ikke en turnering med 3.966 deltagere uden at have heldet på sin side i de afgørende situationer, og ‘ThePrangster’ indrømmer da også, at Fru Fortuna smilede til ham undervejs.

“Op til vi var 20 stykker,  var det bare standard, hvor jeg selvfølgelig vinder nogle vigtige flip, men da vi er cirka 20 tilbage suger jeg to gange allin med Ax mod større Ax – Den ene gang hvor jeg er low på finalebordet.”

“Herefter går jeg lidt kortdød, men sidder med ok stack, inden jeg får QQ, hvor der en, der raiser, og jeg tager potten ned. Kort efter får jeg AA, hvor en raiser, jeg reraiser, han kalder og boardet er tre mindre spar og jeg sidder med spar es. Han folder til mit bet – men stor pot med cirka 5 tilbage,” fortæller ‘ThePrangster’.

Med fire mand tilbage kiggede endnu en stærk hånd forbi, da ‘ThePrangster’ slog en shortstack ud med kongerne.

“To tilbage laver vi deal med det samme – chip chop – ingen forhandlinger bare deal.”

‘ThePrangster’ er til dagligt journalist, og fortæller, at sejren skal fejres med en god middag med kæreste på fredag. Det er i øvrigt anden gang på blot et år, at han vinder The Hot $16.50.

Der skal lyde et stort tillykke her fra redaktionen.