Studie kan gøre poker skattepligtig i England

Vi vidste det godt i forvejen, men det er altid godt at få slået fast: Poker er et dygtighedsspil!

Et nyt studie foretaget af akademikere fra England og Holland viser således, at den gode spiller vinder mere end den dårlige (surprise), hvilket af baseret på 456 millioner observationer fordelt over et online-år.

Af studiet fremgår det, at de 10% af spillere som havde klaret sig bedst i løbet af årets første seks måneder, efterfølgende havde dobbelt så stor chance for at klare sig godt i den sidste halvdel af året, i forhold til resten af spillerne.

De dygtige spillere klarede sig kun marginalt bedre, når sammenligningsgrundlagdet blot var nogle få potter, mens så snart antallet af hænder oversteg 1,471, så klarede de sig 75% bedre end resten af spillerne.

Dr Dennie van Dolder fra University of Nottingham’s School of Economics udtaler til Daily Mail, at studiet gjorde det klart, at “dygtige spillere vil konsekvent slå dårlige spillere, hvis der bliver spillet nok hænder,” og konkluderer derefter, at “poker indeholder et skill-element, hvorfor det ikke er et tilfældighedspil.”

Herudfra slutter han, at myndighederne i England burde kigge på, hvorvidt pokergevinster burde beskattes, da det ikke kan sidestilles med kasino-spil og lotto.