Seks danskere skal kæmpe om $50.981 i SCOOP #24 Low i aften

De danske korthajer tog godt for sig af gårdagens SCOOP-tag-selv-bord, og vi har allerede omtalt, hvordan blandt andet Frederik Brink, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen, Mickey Petersen og Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk skal kæmpe om millioner i de SCOOP High-udgaver, som finder deres vinder i aften.

Men også i de mere ydmyge SCOOP Low-turneringer er der fine, danske skud i bøssen. I Event #24 Low ($27 NL Hold’em) er seks danskere klar til afgørelsen klokken 20.30, heriblandt Morten ‘Skipper Dawn’ Lihn Christensen.

Bedst ser det ud for den aarhusianske turneringshaj ‘Karoshi176’, der ligger placeret på en fornem 4.plads ud af de resterende 185 spillere.

“Jeg fik en super tør start, hvor jeg de første tre timer ikke var over startstack. Men fik så omsider lidt tur i kortene, og da jeg først rundede 100k i stacken gik det faktisk kun en vej. Jeg får blandt andet en kæmpe gave på dagens næstsidste level, hvor en fyr skubber all in på river mod mine nuts. Den hånd fik mig op over to millioner, hvorefter jeg lagde fint pres på de spillere ved bordet, som jeg fornemmede gerne ville videre til Dag 2. Så jeg fik lukket dagen i 2,8 mio hvilket jeg selvfølgelig er super tilfreds med,” fortæller ‘Karoshi176’, der ønsker at være anonym, til PNN.dk.

“Han åbner click til 40k. Jeg flatter bare i BB med AKs. På floppet check/caller jeg en tønde og turn går check/check. Går efter value på river, hvor han så til min glæde vælger at lave et skidt timet bluff for stacken,” fortæller ‘Karoshi176’ om den vigtige hånd, som du kan se her nedenfor.

Vi ønsker alle de danske kombattanter god vind i aften!

ak