Se PokerStars Caribbean Adventure med PokerStars’ nye Apple TV app

PokerStars Caribbean Adventure skydes i gang i dag med en massiv $100.000 Highroller, hvor vi nok kommer til at spejde langt efter danske spillere, men til gengæld kan frem til at følge folk som Mike ‘Timex’ McDonald og Steve O’Dwyer.

Finalebordet spilles på fredag og kan som altid livestreames på din computer, mobil eller tablet, men som noget helt nyt, så kan du også streame til dit tv, hvis du er i besiddelse af den nyeste version af Apple TV.

Ældre versioner af Apple TV har nemlig ikke app store, som du skal bruge for at hente den nye applikation, men hvis du har det, så er app’en til gengæld helt og aldeles gratis.

Alt du skal gøre, er at gå til Apple TV’s app store og søge efter “PokerStars.”Hvis du allerede har PokerStars.tv iOs app’en installeret, så finder du den under “Purchased”-knappen i app store.

Når du har hentet app’en ned, så kan du frit browse rundt efter PCA- eller EPT-udsendelser. PokerStars informerer om, at app’en stadig er i udviklingsfasen, men at forbedringer vil komme til i løbet af de kommende måneder.

pca-livestream1