Sasuke: 2014 var en transportetape

Ingen vil vist anfægte det, hvis vi vover det postulat, at Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen er Danmarks mest konsistente spiller på de høje takster. Igennem en årrække har han været stabilt vindende på $50/$100 og derover, hvilket meget få danskere kan prale af.

Også 2014 var et godt år for ‘Sasuke’, fortæller han til PNN.dk.

“2014 gik rimeligt vil jeg sige. Jeg brugte en del ressourcer på at lære og blive bedre til PLO, hvilket selvsagt tog noget fokus fra NLHE. Det vil nok være meget rammende at kalde 2014 for en transportetape,” lyder det fra NL-chefen, der nu også kan kalde sig PLO-haj.

Men, hvad skal det til for at bide sig fast på de højeste takster i dag? I 2003 var Sam Farha arketypen på en professionel pokerspiller. Storrygende og med en whisky i hånden kunne han grinde livecash på Bellagio i flere døgn i træk, mens highrolleren nu til dags går i fitness flere gange om ugen, og har flere forretninger på siden.

Cole South udtalte for nyligt i et interview, at den gængse highroller i dag er meget forskellig fra den for 10 år siden, og at det er vigtigt at have ting ved siden af pokeren, da man – selv hvis man er yderst succesfuld – taber 40% af tiden, og det derfor ikke nytter noget at lade sig gå på, hver gang man har en session, der ender i minus.

“Cole South er ganske spot on i sin beskrivelse. Der skal ikke herske tvivl om, at man er nødsaget til at specialisere sig og arbejde hårdt for at kunne konkurrere på højt niveau i poker, såvel som i alle andre brancher. Men efterhånden som graden af specialisering stiger vil der ofte være mere at hente ved at sætte ind på områder der kun indirekte har indflydelse på ens niveau,” siger ‘Sasuke’.

“Derudover tror jeg de fleste succesfulde pokerspillere har ambitioner om mere end at være dygtige til poker. At arbejde på at udvikle sig om menneske sideløbende med at man dyrker sin profession har næppe aldrig skadet nogen.”