Pornostjerne: – Gus ligner en rigtig gentleman

Den svenske pornostjerne Puma Swede pokerdebuterede i går ved Battle of Malta, og formåede såmænd i den ombæring at spille sig videre fra turneringens første spilledag.

Læs også: Deltagerrekord ved Battle of Malta – Seks danskere og svensk pornostjerne videre

Puma Swedes kendetegn var i mange år, at hun kun deltog i pigescener, men det blev der lavet om på med hendes store gennembrudsfilm, School of Hardcore, som mange fyre, sikkert husker fra deres teenageår.

Den svenske tabloidavis AftonBladet har i forbindelse med hendes nyfundne interesse for kortspil bedt hende om at anmelde udseendet på en række pokerstjerner, og mens folk som Daniel Negreanu og Viktor ‘Isildur1’ Blom bliver affejet med kommentarer som “Han ser ikke for entusiastisk ud”, og “Drenge som ham spiser jeg til frokost”, så er hun langt mere begejstret for den danske verdensstjerne Gus Hansen.

“Han kan ha kvar sin kostym för det känns som att han skulle kunna vara en gentleman,” lyder dommen.

Vi forstår faktisk ikke helt, hvad det betyder, hvorfor vi har adspurgt os hos en svensk kollega, men heller ikke hun kunne finde en passende oversættelse. Rent faktisk mente hun overhovedet ikke, at sætningen giver nogen mening, men vi tolker det som om, at Puma Swede synes, Gus ligner en rigtig gentleman.

Flotte ord, men den helt store ros tilfalder dog Phil Ivey, om hvem Puma Swede siger:

“Hvis han skifter karriere, så kunne han blive pornoens svar på Tiger Woods!”

Også Bjarke S. Hansen har tilsyneladende en stor stjerne hos Puma Swede. I hvert fald fik hun taget dette fan-foto sammen med ham i går.

BjarkePumaSwede