PokerStars er igen live med online poker i USA

PokerStars er igen live med online poker i USA

Siden den 13. april 2011 har det ikke været muligt for amerikanere at tilgå verdens største pokerrum, PokerStars, men efter næsten 5 års venten kan indbyggerne i den amerikanske stat New Jersey nu snart igen få stillet deres pokertrang på nettet. I en pressemeddelelse afslørede Amaya, ejer af blandt andre PokerStars og Full Tilt, at man fra den 21. marts igen vil genåbne adgangen til begge brands for alle spillere i staten.

Allerede i går, d. 16. marts, gik PokerStars så live i New Jersey med en soft launch af deres software, og afsluttede dermed en fem år lang online poker-tørke i staten. Denne soft launch vil gradvist udvides i de kommende dage, hvor spillerne til enhver tid højest kan have $500 i spil. Hvis alt går som planen, er PokerStars klar med en full launch d. 21. marts i New Jersey.

“Selv om New Jersey er et segregeret marked, betragter vi dette som en signifikant milepæl for PokerStars og for online gambling i USA, og hermed opfylder vi ét af de løfter vi kom med, da vi opkøbte branded i august 2014”, siger David Baazov, direktør hos Amaya.

Alle online pokerrum og casinoer i USA skal være tilknyttet et fysisk murstens-casino, og i den forbindelse har PokerStars NJ teamet op med Resorts Casino Hotel i statens store casino-by, Atlantic City. Hvorvidt PokerStars på sigt vil tilbyde live poker på casinoet er endnu uvist.

Selvom PokerStars nu er live i USA, skal du dog ikke forvente at rende på amerikanere ved bordene lige med det samme. Spillerne kommer nemlig ikke til at blive indsluset i den internationale spillerpulje, og kan for nuværende kun spille mod andre spillere fra samme stat. Indtil videre er det også uvist, om man som dansker vil kunne spille online på PokerStars NJ som turist i USA.

Læs også: Amaya præsenterede milliard-overskud trods fald i pokeromsætning

New Jersey er den første amerikanske stat der igen tillader PokerStars, men flere forventes at følge trop over de næste par år. Blandt andet forventes Pennsylvania ikke at være langt fra at åbne døren for pokergiganten.

Skriv en kommentar