Playboy præsenterer online poker site

Playboy træder endnu engang ind på online gambling-markedet – denne gang via et partnerskab med Montreal-baserede Amaya Gaming. Playboy har tidligere benyttet sig af Cryptologics software platform til at køre et online casino i dele af Europa.

Det nye site kommer til at byde på online poker og bingo/lotto, og efter planen skulle sitet være oppe at køre i starten af 2013.

pnn.dk vil gerne være de første til at ønske Playboy velkommen tilbage på markedet. Vi anbefaler, at I ansøger om en dansk licens, og afholder nogle helt særlige events.

I den forbindelse vil vi gerne minde om vores legendariske liveblog-team. Vi er både flittige og billige, men fordi I er nye – og kun derfor – vil vi allerede nu gerne tilbyde jer rabat. Ti procent.

Ok, 25 procent. Vi kan ikke gå længere ned!

Ok, VENT. 50 procent. Take it or leave it!

Nej, vent. STOP! Vi gør det gratis.

Må vi så komme med til festen?