Phua skal for retten i april

En række højt profilerede forretningsmænd og storgamblere stjal en del overskrifter under sommerens WSOP, da de blev arresteret i Las Vegas, mistænkt for at køre en illegal betting-gesjæft på Caesars Palace.

Fra hotelværelset skulle Phua sammen med mindst 6 andre have drevet en ulovlig gamblingring, der tog imod millionvæddemål på kampe ved sommerens VM i fodbold.

Læs også: Paul Phua kan slippe for straf

Siden har Nevadas politistyrke gjort alt for at kaste lys over Paul Phuas involvering i gamblingringen, og mens en række af de anklagede allerede har været for retten, så er Phuas retssag gentagne gange blevet udskudt.

Læs også: Dagens hånd 106: Macau higrollernes million-pot

Dommeren kritiserede så sent som i sidste uge FBI’s håndtering af sagen, hvilket blandt anden inkluderede en undercover-aktion baseret på en mangelfuld ransagningskendelse. De mange fejl i forbindelse med anholdelsen af de involverede var dog ikke nok til at lade sagen falde, for nu er der fastsat en dato for retssagen, som kommer til at finde sted den 13.april, skriver Associated Press.

Læs også: Paul Phua tjente milliarder

Læs også: Gus buster men får gratis re-entry