PCA $50.000 Highroller – Ustoppelige O’Dwyer gør det igen

PCA $50.000 Highroller – Ustoppelige O’Dwyer gør det igen

Præcist en måned efter, at Steve O’Dwyer vandt EPT Prag €50.000 Super High Roller, gjorde han det igen, da han i går strøg til tops i  PokerStars Caribbean Adventures én-dags $50.000 Highroller og scorede $945.495 til sin allerede bugnende bankroll.

Dermed manifisterede O’Dwyer  sin positionen som verdens skrappeste EPT Highroller-spiller. Amerikaneren med de irske rødder har nu cashet for knap €5 millioner i de dyre turneringer på European Poker Tour, ligesom han har en EPT main Event-titel og en runner up-placering på CV’et. Med sejren i går passerede han $14 millioner i karriereindtjening. Alene sidste år cashede han for $4.879.828.

Det er under en uge siden, at O’Dwyer blev nummer fire i WPT $200.000 Triton Super High Roller på filippinerne til $953.700.

At der er tale om en varm fætter blev krystaliseret, da spillet i gårsdagens PCA $50.000 Highroller blev 3-vejs, og O’Dwyer skubbede sine sidste 15 big blinds til midten med {k-Diamonds}{6-Clubs}, og blev kaldt af argentinske Ivan Lucas {k-Hearts}{q-Diamonds} i big blind. Floppet faldt {8-Clubs}{6-Hearts}{10-Hearts}, og da hverken turn elle river smed en redningskrans ud til Luca, så blev O’Dwyer katapulteret i front for turneringen, mens argentineren blev sendt på porten få hænder senere.

Heads up indgik O’Dwyer en deal med Connor Drinan, hvilket garanterede dem henholdsvis $914,811 og $870,625 med $30,684 tilbage at spille om.

Afgørelsen faldt da O’Dwyer skubbede {a-Diamonds}{3-Diamonds}, og blev kaldt af Drinans {q-Diamonds}{10-Hearts}. Boardet faldt {3-Hearts}{4-Spades}{6-Spades}{A-Hearts}{5-Spades}, og så kunne Steve O’Dwyer altså nok engang nyde sejrens sødme i en Highroller-turnering.

Payouts
1st – Steve O’Dwyer, Ireland, $945,495 *
2nd – Connor Drinan, USA, $870,625 *
3rd – Ivan Luca, Argentina, $494,080
4th – Isaac Haxton, USA, $380,200
5th – Erik Seidel, USA, $301,080
6th – Daniel Dvoress, USA, $235,460
7th – Bryn Kenney, USA, $185,280
8th – Paul Newey, UK, $144,760
9th – Nick Petrangelo, USA, $110,020
10th – Scott Seiver, USA, $96,500
11th – Timothy Adams, Canada, $96,500

Skriv en kommentar