November 9’er Cannuli: – Min rail bliver den største og mest larmende

Navnet Thomas Cannuli ringer måske ikke en klokke hos den gængse pokerentusiast, men det burde det – i hvert fald ifølge Cannuli selv.

“Jeg har 100% aftjent min tid,” siger den 23-årige amerikaner i et interview med Pokerlistings, hvor han samtidig fortæller, at han spiller live cashgame på den amerikanske østkyst.

“Jeg har brugt en masse tid, og er ikke bare et nyt ansigt. Jeg er måske ukendt i turneringsmæssig sammenhæng, men hvad gælder cashgames, så har jeg været her i lang tid, og har sat mit aftryk, hvor jeg end har spillet.”

Cannuli lægger dog ikke skjul på, at han inden sit nu store gennembrud, har været nede og vende i sølet, men takket være support fra nogle af pokerens allerstørste navne, er det lykkedes ham at komme ud på toppen.

“Jeff Gross, Brian Rast og Sorel Mizzi har alle været helt fantastiske. De har virkelig været der for mig,” fortæller Cannuli og tilføjer, at hans rail bliver både den største og den mest larmende.

Du kan se et interview med Cannuli her.

 

Årets November Nine

Sæde 1: Zvi Stern – 29.800.000 (74 bb)
Sæde 2: Pierre Neuville – 21.075.000 (52 bb)
Sæde 3: Joshua Beckley – 10.800.000 (27 bb)
Sæde 4: Max Steinberg – 20.200.000 (50 bb)
Sæde 5: Thomas Cannuli – 12.250.000 (30 bb)
Sæde 6: Joe McKeehen – 64.100.000 (160 bb)
Sæde 7: Patrick Chan – 6.225.000 (15 bb)
Sæde 8: Federico Butteroni – 6.200.000 (15 bb)
Sæde 9: Neil Blumenfield – 22.000.000 (55 bb)