MortenVM med fremme ved GUKPT London

Mens de flestes øjne har været rettet mod Aussie Millions, så har Morten ‘MortenVM’ Mortensen sneget sig med frem ved Grosvenor UK Poker Tour (GUKPT) i London.

110 spillere stillede til start i går, og den danske turneringshaj var én af de 33 spillere, der formåede at avanacere til Dag 2, som spilles i morgen.

I front finder vi én af verdens bedste HU SNG-spillere, Leon Louis, mens et par engelske pokerlegender som Joe Beevers og Barny Boatman indtager henholdsvis tredje og syvendepladsen.

Ikke langt herefter finder vi ‘MortenVM’, der med 79,700 chips også har klemt sig ind i top 10, og er at finde på en ottendeplads.

Dag 1B spilles klokken 13.00, lokal tid. Liveopdateringer fra turneringen kan følges på Gukpt.com.

Top 10
1 Leon Louis 140,500
2 Dervis Ozkarapinar 128,300
3 Joe Beevers 101,900
4 Niall Murphy 94,300
5 Anthony Marks 89,800
6 Rapinder Cheema 85,100
7 Barny Boatman 83,200
8 Morten Mortensen 79,700
9 Adam Kossew 72,700
10 Haresh Thaker 72,600