Mickey & Co jagter $244.175

Der er lagt i kakkelovnen til en potentiel dansk jubelfest i aften, når otte danskere klokken 17.00 igen sætter sig til bordene i WCOOP-udgaven af Sunday Warm Up. Alle er de videre til Dag 2 i den store specialudgave, og alle er de sikret en minimumsudbetaling på $1.334. 

Den helt store præmie ligger dog et stykke ude i horisonten for med 113 spillere tilbage ud af det oprindelige felt på 8.139 startende, så er der stadig halvlang vej til førstepræmien på $244.175.

Bedst ser det ud for ‘TummerDK’ på en foreløbig ottendeplads, men også den danske Team PokerStars Online-pro’, Mickey Petersen, ligger akkurat placeret i den bedste halvdel af feltet, og med 33 big blinds ville det i hvert fald være dumt at afskrive den tidligere EPT København-vinder. 

12. ‘TummerDK’
45. ‘Peter9900’
54. Mickey ‘mement_mori’ Petersen
60. ‘Lassiole’
72. ‘AntonAnd20’
80. ‘bbadbboy’
93. ‘MikaelRiis’
108. ‘Colgate2’

Også i søndagsklassikeren Sunday Million er der dansk håb om en topplacering. En lille skarp kvartet er således i blandt de sidste 213 spillere, og her er det måske en idé at holde ekstra godt øje med Rasmus Sibast, der i nat i hvert fald beviste, at han godt ved, hvordan man spiller sig på et WCOOP-finalebord, da han blev nummer fem i $1050 Highroller 2nd Chance til 180.000 kroner. 

Sibast ligger dog i den tunge ende, men med en hurtig dobling, så burde der være chancer for at følge op på nattens flotte resultat.

37. ‘Zita2806’
65. ‘Stor81’
157. Thomas ‘Banansen’ Markussen
180. Rasmus ‘bigoots’ Sibast