Master Classic of Poker: Munksgaard bust – Boeken jagter back-to-back sejr

Blot 12 mand resterer ved Master Classic of Poker på Holland Casino i Amsterdam, og desværre må vi konstatere, at der ingen danskere er i blandt de sidste spillere.

Turneringens sidste rød/hvide spiller, Per Munksgaard røg som nummer 27, da han valgte at skubbe indover Richard Milnes 3-bet for sine sidste 100.000 chips. Den oprindelige raiser foldede hurtigt, men Milne skulle ingen steder med {Q-Clubs} {Q-Hearts} på hånden.

“Come on” lød det fra Munksgaard, da han vendte {8-Spades} {8-Clubs} om på ryggen, men desværre ville skæbnen det anderledes og placerede et {2-Hearts} {A-Spades} {Q-Spades} {6-Spades} {9-Hearts}-board på bordets midte. Som en lille trøst, så tager Munksgaard €8,261 med sig fra turneringen.

På trods af elimineringen af turneringens sidste dansker, så er der fortsat masser af spænding i Master Classic of Poker Main Event. Noah Boeken hænger fortsat i, og har dermed stadig mulighed for at vinde turneringen for andet år i træk.

Også Andrew Chen var på finalebordet sidste år, og meget skal galt, hvis ikke det samme skal ske i år. Den topskrappe canadier indtager andenpladsen i klassemenet, mens det tyske turneringsfænomen Ole Schemion ligger nummer fem. Schemion blev i øvrigt nummer 20 sidste år.

Top 10
1 Clyde Tjauw Foe 1,693,000
2 Andrew Chen 1,677,000
3 David Boyaciyan 1,564,000
4 Jussi Nevanlinna 1,048,000
5 Ole Schemion 716,000
6 Steven van Zadelhoff 475,000
7 Ruben Visser 396,000
8 Stuart Rutter 363,000
9 Hrazem Aanquich 320,000
10 Noah Boeken 260,000