LIVESTREAM: Negreanu og Ivey clasher på TV-bordet i Super Highroller!

Den tonstunge €100.000 Super Highroller ved EPT Grand Final i Monaco er desværre uden dansk deltagelse, men det er lige til at leve med, når dagens TV-bord byder på pokerens velnok to største stjerner i form af selveste Phil Ivey og Daniel Negreanu.

Udover de to superstjerner udgøres bordet af de yderst kompetente tyskere, George Danzer og Fabian Quoss, samt Pratyush Buddiga, Steve O’Dwyer og Mikita Badziakouski. Sidstnævnte luner en top 10-stack med 486.000 chips foran sig.

Derudover har vores yndlingsspiller, Lo Shing Fung, sluttet sig til løjerne. Hvis du ikke lige kan hive ham frem fra hukommelsen, så kan vi fortælle, at det var den rigmand, der sidste år hev en 5,2 millions-pot hjem mod Paul Phua i et TV-transmitteret cashgame ved Aussie Millions.

Se også: Dagens hånd 106: Macau higrollernes million-pot

Livestream fra €100.000 Super Highroller