Lee Jones: PokerStars-strejken havde ingen finansiel betydning

I de tre første dage af december nedlagde highrollere og regulars på PokerStars arbejdet i protest over de VIP-ændringer som træder i kraft fra 1. januar. Siden har både Daniel Negreanu og Eric Hollreiser fra Amaya kommenteret på de varslede ændringer, og nu er det så kommunikationschef for PokerStars, Lee Jones’, tur.

I et videointerview med Sarah Herring fra Pokernews.com understreger Lee Jones – akkurat ligesom Negreanu og Hollreiser -, at ændringerne var absolut nødvendige, men indrømmer samtidig, at kommunikationen i forhold til de ramte spillere kunne have været meget bedre, hvilket han undskylder for.

Lee Jones påpeger også, at det fra PokerStars’ side naturligvis er blevet noteret, at over 1.500 spillere strejkede i begyndelsen af julemåneden. Han understreger dog, at pokerens økosystem så bedre ud en nogensinde under boykottet. De nye spilleres indskud holdt i længere tid, og i hele taget tabte de i langsommere tempo end normalt.

“Som et offentligt firma har vi en forpligtelse til at aflive myten om, at boykottet kostede os penge, for reelt set, havde den ingen finansiel betydning for os.”