Lederers forklaring: 30% sandhed, 30% benægtelse, 30% løgn og 10% FUCKING BULLSHIT!

En tidligere Full Tilt Poker-medarbejde har på redditpoker.com skrevet et indlæg, hvor han kommenterer på Howard Lederers otte timer lange interview med Pokernews. Og det lyder næsten som opskriften på en kage, når han dechifrerer den første halvanden times talestrøm fra den tidligere Full Tilt-chef.

“30% sandhed, 30% benægtelse, 30% løgn og 10% FUCKING BULLSHIT,” lyder overskriften inden han fortsætter:

“Jeg arbejdede højt oppe i systemet hos FTP, og at se disse Howard-videoer har taget mig fra raseri til tristhed, henover sympati og så tilbage til fucking god damn raseri igen!”

“Skåret ind til benet, så kan du hade Ray Bitar og Gil Coronado, hvis du ønsker at skyde skylden på nogen for dine problemer med Full Tilt Poker, for de vidste præcist, hvad de gjorde. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at Howard kendte til dybden af deres inkompetence, og hvor de var på vej hen med firmaet. Det er dog rigtigt, at Howard mistede følingen med, hvad der skete, da firmaet flyttede til Dublin.”

“Gav Howard magten til Ray og vendte det blinde øje til? Helt afgjort! Det fylder mig med afsky, at bestyrelsesmedlemmerne lod Ray fortsætte med at køre firmaet, på trods af de vidste hvor inkompetent han var.”

“Det fylder mig også med væmmelse, at Howard prøver at male et skidt billede af de bestyrelsesmedlemmer, som så, at der var et problem. FTP blev kørt som an old boy’s club, hvor folk beskyttede hinanden i stedet for at gøre, hvad der var rigtigt. Lånene, der flød til folk som Matusow og Benyamine var afskylige.”

“Vi kunne ikke håndhæve vores normale politik overfor de store pokernavne, når situationen ellers berettigede til det. Vi blev fortalt “Jeg snakker med dem.” Fra Howard selv – jeg hadede det!”

Til sidst sætter den tidligere Full Tilt Poker-medarbejder en række postulater op i punktform og giver sin version af, hvordan tingene foregik:

• Aldernay License? – Yeah, de løj og fuskede med tallene for at få licensen. Ikke et stort problem.

• Ideen om, at de ikke vidste, at de omgik bankprotokoller er fuldstændigt latterlig.

• Ansatte kompetente managere? Haha……bare tag et kig på, hvor mange Bitar-familiemedlemmer, der var på lønningslisten.

• Hvis man laver et lille stykke research, så vil man finde op til flere retssager, hvor tidligere medarbejdere anklager FTP for at handle uetisk.

• Spilleres rettigheder og oplevelse var aldrig en prioritet, men at få deres penge var. Det kommer ikke som en overraskelse for nogen som har været i kontakt med FTPs kundeservice.