Kipster knækker esserne

Jesper ‘Kipster’ Hougaard er én af de få danskere, der kontinuerligt har figureret omkring de høje takster på nettet og samtidig har formået at opretholde en relativ stabil indtjeningskurve.

Vi hører ikke så meget til ham, som dengang han spillede både live- og onlineturneringer i stor stil, men i går dukkede han op på $50/$100 på Pokerstars, hvor det lykkedes ham at hive en +$20.000 hjem, da hans konger formåede at knække ‘JayP-AA’s esser i en all in preflop (Se artikelbillede red). Highstakessessionen endte dog i et rundt nul, fortæller ‘Kipster’ til PNN.dk.

“Men jeg grinder derudaf og har fået en godkendt start på året,” fortæller han videre.

Det virker til, at der er få danskere der er så stabilt vindende som dig. Er det også dit indtryk?

“Nej og så alligevel. Jeg spiller med forholdsvis mange danskere som jeg er ret sikker på er vindende, men det er klart at i forhold til for fire år siden, hvor alle, der ikke spewede kunne tjene fint, så er det anderledes i dag.”

Du har droppet liveturneringerne til fordel for live cashgame. Er live cashgame mere attraktivt end online cashgame?

“Jeg ved nu ikke om livecash er SÅ meget mere attraktivt, for hvis man regner fly/hotel/ventetid osv. med, så er det tæt i hvert fald, hvis man stadig kan vinde online. Selve livespillet er stort set altid blødere end online, dvs ens winrate er typisk højere. Til gengæld er det nemt at få få exploitet en evt edge på nettet igen og igen. Jeg vil sige at online og live er forskelligt og jeg kan godt lide afvekslingen, men jeg tror det er meget svært at leve 100% af live medmindre man har et fast sjak kørende i baghaven.”

“Jeg er i øvrigt også overbevist om at man holder sig skarpest i forhold til udviklingen i spillet ved at spille online.”

Theo Jørgensen virker ellers som én, der formår at drage stor fordel af livespillene og opretholde en rigtig stor egde?

“Ja, han er et meget godt eksempel på én der virker til at rense godt af live. Der drager han nytte af nogle menneskelige kvaliteter og evner som han ikke får gavn af på nettet.”