Juandas vilde transformation – den nye Bruce Lee?

Vi kunne tidligere på ugen bringe forklaringen på, hvorfor den 5-dobbelte WSOP-vinder og nykårede EPT Barcelona-mester, John Juanda, valgte at springe sommerens World Series of Poker over.

Det viste sig nemlig, at Juandas fravær skyldtes en række sindssyge prop-bets indgået med en ven. Blandt andet om han kunne løbe 100 meter hurtigere, end vennen ville kunne hoppe 50 meter på ét ben, om han indenfor seks måneder ville kunne klare 20 marine-style pull ups og sidst men ikke mindst, hvem af de to, der ville klare sig bedst i en japansk sprogtest (Juanda har boet de seneste fire år i Tokyo, men kunne ikke sproget inden væddemålet blev indgået.)

“Jeg mere eller mindre trænet og studeret otte en halv time om dagen i dette år,” fortalte Juanda til Pokerlistings.

Nu er et andet internationalt pokernyhedssite så dykket ned i historien om Juandas probet. Pokernews bringer således en række videoer, hvor afviklingen af Juandas bliver vist. Og så ikke mindst to klassiske før/efter-billeder, hvor man kan se hans vilde fysiske transformation fra en ganske almindelig mand til en ren Bruce Lee skåret i granit.