Ivey checket ind til WSOP: – Elsker bracelets, men nogle gange kalder pligten!

Phil Ivey har brilleret med sit fravær under årets World Series of Poker, men nu er the one and only landet i Las Vegas, hvor han netop er blevet elimineret i $111.111 High Roller for ONE DROP.

Ivey fortæller til Pokernews.com, at han er klar på flere turneringer, men at han vil tage det, som det kommer.

“Selvfølgelig går jeg op i WSOP-armbånd, men engang imellem er der spil andre steder i verden, og pligten kalder.”

Ivey rygtes at have taget del i de store cashgames i Macau op til WSOP, og han det kan meget vel være, at han tager tilbage, hvis det rigtige opkald falder.

“Jeg spiller denne turnering, jeg spiller noget cashgame, det kommer an på så meget. Det var meget lettere, dengang jeg havde bracelet-bets. Det gjorde det langt mere motiverende at sætte sig ned og spille turnering – du ved, $1.000- og $1.500-turneringer. Det er lettere, når du væddet om, du vil nå langt.”

Ivey fortæller videre, at han fortsat har ambitioner om at slå Phil Hellmuth’s 14 WSOP-armbånd, men at det pt ikke højest på hans prioritetsliste.

“Jeg vil gerne fange Hellmuth, hvis tiden og mit program tillader det, men hvis der er et kæmpe cashgame på Aria eller Bellagio under én af de mindre turneringer, så vælger jeg cashgamet. Det har jeg altid gjort, lige indtil de sidste par år, hvor jeg har spillet mange events på grund af mine store bracelet-bets. Men den action ser ud til at være tørret ud.”

Superstjernen bekræfter, at han stiller til start i $500,000-turneringen Super High Roller Bowl på ARIA den 2. juli.