Isildur vinder $1,1 millioner i ny vanvidssession

Viktor ‘Isildur1’ Blom har i løbet af sommeren helliget sig onlinepokeren og ladet hånt om både World Series of Poker og den igangværende Poker Festival i Barcelona, men det er svært at klandre svenskeren for den beslutning, eftersom det er lykkedes ham at vende et bragende årsunderskud til et fornemt plus på bundlinjen.

Også i går var ‘Isildur1’ i overdådigt spillehumør. I løbet af en Heads Up-session, der strakte sig fra klokken 14.00 til lidt før midnat, udraderede han fuldstændigt sin anonyme highstakeskollega, WithColor, hvem han plukkede for ikke færre end $1.102.144.

I sessionens største pot floppede ‘Isildur1’ gin med , da den virtuelle dealer placerede på bordets midte. ‘WithColor’ turnede et mindre fuldt hus med , da faldt på turn, og så havde ‘Isildur1’ ellers jordens lettest kald, da en blank 10’er faldt på river.

‘WithColor’ gik all in for sine sidste $89.000, men blev snappet af ‘Isildur1’, der kunne hive potten på $274.698 hjem.

Viktor ‘Isildur1’ Blom er nu oppe med over $1,3 millioner for året.

Graf over Isildur1’s seneste 24 timer

Isildur124timer