I dag slutter TCOOP – vinder Tjepan leaderboardet?

I dag er sidste dag i PokerStars’ Turbo Championship of Online Poker, og årets TCOOP-serie rundes af med 6 events på finaledagen, hvor det $700 dyre TCOOP Main Event er det helt store trækplaster.

Derudover spilles der $2100 HighRoller event samt bl.a. et $320 8-Game event før årets TCOOP-serie rundes af med et $215 Sunday Supersonic Hyper-Turbo event.

TCOOP Main Event har en garanteret præmiepulje på $2.000.000, og det betyder at turneringen ender med et overlay, hvis der ikke mindst er 2858 spillere med. I skrivende stund har 799 spillere registreret sig til turneringen, som starter kl. 21:30 dansk tid.

Vinderen af Main Event er sikret mindst $300.000, og der kører naturligvis satellitter hele dagen på PokerStars, hvor spillere kan kvalificere sig for billige penge.

 

 

Tjepan kan vinde TCOOP-leaderboard

Sideløbende med alle årets TCOOP-events har PokerStars haft et særligt TCOOP-leaderboard kørende, hvor der er store præmier på spil til de spillere, som har klaret sig bedst overall i årets serie.

Her indtager danske Jaroslav Tjepan en flot 2. plads, blot 5 point efter norske “Tinas21” som fører før dagens 6 turneringer.

I øjeblikket er “Tinas21” kun registreret til at spille det $700 dyre Main Event i aften, hvilket betyder at Tjepan med nogle solide placeringer i dag, kan overhale “Tinas21” og nuppe 1. pladsen, som præmieres med et flot Champions Trophy og en $16.500 pakke til PokerStars Caribbean Adventure 2014.

Tjepan er dog ikke registreret til nogle af dagens 6 turneringer på nuværende tidspunkt, men mon ikke den danske turneringshaj er med i Main Event som minimum, når det går løs senere i dag.

Leaderboardet forud for dagens turneringer:

Det spiller de om på leaderboardet: