Hellmuths viv siger nej til konebytteri

Phil Hellmuth fik for et par uger siden mulighed for at medvirke i det amerikanske realityprogram “Wife Swap”, men til hans store fortrydelse, så vendte konen tommelfingeren ned ad.

“Jeg har mulighed for at komme med i ABCs ‘Wife Swap’, men konen vil ikke! Selvom, jeg er sikker på hun ville tage sig utroligt ud,” lød det fra Hellmuth på Twitter.

I et interview uddybede Hellmuth efterfølgende, “at han ville have elsket at medvirke, da det ville give offentligheden et bedre billede af “Den rigtige Phil Hellmuth””.

Det er dog ikke sådan lige at afholde Phill Hellmuth fra tv-tid. Den 13-dobbelte bracelet-vinder bookede nemlig i weekenden en plads på første række til matchen imellem San Francisco Giants og Kansas City Royals ved World Series of Baseball, og her lykkedes det ham flere gange at blive fanget af kameraernes linser, som det kan ses her nedenfor:

HellmuthTweet1

HellmuthTweet2