Hellmuth vil med på Twitch-bølgen!

Twicth er i pokerkredse efterhånden ved at gøre kinapoker rangen stridig som mest yndede fritidsbeskæftelse.

Daniel Negreanu fik debut på streamingtjenesten i tirsdags, hvor der i løbet af en playmoney-session kiggede utrolige 150.000 seere forbi, hvilket fortæller noget om mediets potentiale i pokermæssig henseende.

I forvejen har spillere som Bertrand ‘ElkY’ Grospellier og ikke mindst Jason Sommerville haft succes med livetransmitterede pokersessions, og nu vil Phil Hellmuth også med på bølgen, varsler han på Twitter.

Hellmuth

Endnu er de danske spillere ikke for alvor hoppet med på den nye dille, men både Mikkel Kollerup, Alexander ‘AlexKP’ Petersen har dog forsøgt sig, og Søren “NesleiN” Nielsen har lovet, at han vil streame sine forestående SCOOP-turneringer, når PokerStars i næste måned blænder op for turneringen.