Gus Hansen: Det var en seriøs nedsmeltning

Gustav Hansen endte $1,5 mio. i hullet, da han i går afsluttede en marathon-session af episke proportioner. 27 timers poker i forskellige varianter mod verdens bedste modstandere var, hvad Gus kastede sig ud i – desværre uden succes.

Læs også: Gus styrtbløder: Taber $1,6 millioner på under et døgn

Gustav Hansen er ikke altid videre meddelsom på de nymodens sociele medier, men når man smider 1,5 millioner dollars på en enkelt session i onlinpoker, så sidder en stor del af pokerverdenen og venter på en forklaring.

En lang forklaring kunne det ikke blive til, men på sin twitter skriver Gustav Hansen:

“A serious meltdown @fulltiltpoker the last couple of days – gotta get back on the winning track :-)”                                                                                                               
Nu skal vi ikke til at lege psykolog, men umiddelbart virker det ikke, som om Danmarks pokerstjerne ‘numero uno’ har tabt modet. Den tese bakkes yderligere op af, at næste session allerede er påbegyndt.
I øjeblikket er Gus i fuld gang på Full Tilts borde – hidtil uden de vilde udsving.
Også hans professionelle kollega hos Full Tilt Poker har haft et skidt comeback til hjemmebanen. Tom ‘Durrrr’ Dwan har været stærkt savnet i onlinepokerens univers siden Black Friday, men nu er han tilbage ved filten. Pokerfænomenet er foreløbigt nede med $200.000 siden han gik online i går eftermiddags.