x_zola25 fortsætter vanvittig stime med endnu en sejr: – Jeg mangler ord!

Der blevet sagt og skrevet meget om ‘x_zola25’ igennem den seneste tid, og anderledes kan det ikke være, når den anonyme Aarhus-grinder i de seneste to måneder har klonket det ene finalebord efter det andet.

Således også i nat, hvor han først blev nummer fire i Sunday Rebuy til $22.050, efter et klamt bad beat med damer mod es-dame, og siden strøg helt til tops i en anden søndagsklassiker, Sunday 2nd Chance.

“Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal sige. Ja, det er helt latterligt. Jeg mangler ord,” griner den danske turneringshaj, da PNN.dk fanger ham.

Det lykkes dog alligevel, at få hevet finalebordsforløbet ud af ham, og her bliver det i gennemgangen af nøglehænder gjort krystalklart, hvorfor hans venner er begyndt at kalde ham ‘Zolen’.

“På finalebordet kommer jeg på som 2nd eller 3rd chipleader, og så heater jeg bare derfra til vi er fem-vejs. Fem-vejs føler jeg, at jeg kører bordet over. Tre-vejs er jeg latterlig varm og splitter bl.a. Q7o vs QQ… Ja, jeg ved det godt. HU jammer jeg 12bb med A7o og snappes af KK. Flop Axx. GG.”

Sejren i Sunday 2nd Chance gav $43.070, og dermed blev det til søndagscashes for over $65.000.