Freddy Deeb på finalebordet ved WPT Legends of Poker

Lad os begynde denne artikel med et citat, der efterhånden er gået hen og er blevet legendarisk i pokerkredse:

“Fyren der vandt den sidste hånd fra mig, han spillede efter min mening rigtig dårligt. Jeg ville gerne spille det her spil imod ham hver eneste dag, resten af mit liv.”

Citatet stammer naturligvis fra den allerførste World Poker Tour-turnering nogensinde, og ophavsmanden var Freddy Deeb, som ikke just var imponeret over den senere vinder af turneringen, det danske fyrtårn Gus Hansen. (Du kan se den omtalte hånd, kommentaren og ikke mindst potten, der sikrede Gus sejren lige her.)

I aften, dansk tid, kan Deeb dog hente en form for oprejsning, hvis han ved WPT Legends of Poker henter karrierens anden WPT-titel. Inden spillet genoptages indtager han en fornuftig tredjeplads på det seks mands store finalebord, men det kunne have set endnu bedre ud, for Deeb var gigantisk chipleader med otte mand tilbage, men først lykkedes det Mike Shariati og siden Craig Chait at doble igennem ham.

Hvis Deeb vinder det tv-transmitterede finalebord, kan han kalde sig både dobbelt WSOP- og WPT-vinder.

Finalebordet
Seat 1.  Aaron Kweskin  –  7,675,000  (96 bb)
Seat 2.  Freddy Deeb  –  4,495,000  (56 bb)
Seat 3.  Stan Jablonski  –  1,560,000  (20 bb)
Seat 4.  Mike Shariati  –  5,230,000  (65 bb)
Seat 5.  Craig Chait  –  1,035,000 (13 bb)
Seat 6.  Brent Roberts  –  3,585,000  (45 bb)

Payouts
1st:  $675,942*
2nd:  $383,090
3rd:  $251,035
4th:  $168,664
5th:  $117,673
6th:  $91,523