Off the Felt med Dan Bilzerian: – Jeg er pokerens Bill Gates

Dan Bilzerian åbnede i 2013 sin hoveddør i Hollywood Hills i Californien for holdet bag All In Magazine og dermed resten af verdenen. Resultatet blev nemlig en mini-dokumentarserie om Bilzerians liv ved navn “Off the Felt with Dan Bilzerian”, og det første afsnit – som udkom i slutningen af marts – er allerede blevet set mere end 450.000 gange på YouTube.

I det første afsnit af Off the Felt med Bilzerian bliver hovedpersonen blandt andet bedt om at vurdere sine egne evner som pokerspiller, og her er hvad han svarede:

“Det kommer an på hvordan du definerer poker. Hvis du kigger på poker som en sport, som f.eks. baseball, så ville jeg nok være en minor league eller high school spiller. Men hvis du ser på poker som en forretning, så vil jeg sige, jeg er fucking Bill Gates. Fordi jeg har vundet mere end $50 mio. på at spille poker, og hvem fanden har ellers gjort dét?”, sagde “Blitz” med en stor proteinshake i den ene hånd.

Hvis du ikke allerede har set det første afsnit af mini-dokumentaren Off the Felt med Dan Bilzerian, har vi selvfølgelig din ryg. Du kan nemlig se det nederst i denne artikel sammen med et smugkig på det næste afsnit af mini-dokumentaren.

I det første afsnit med titlen “I’m just being me” fortæller Dan Bilzerian blandt andet hvorfor, han har en ladt pistol liggende i hver eneste værelse af sit gigantiske hus i Hollywood Hills, og hvad der driver manden der populært kaldes “Kongen af Instagram”.

I andet afsnit kan vi se frem til at møde blandt andre WSOP Main Event 2013 Runner Up Jay Farber og en masse letpåklædte, smukke kvinder. Oprindeligt skulle andet afsnit være udkommet d. 17 april, men datoen er nu rykket til en gang i næste uge.

Læs også: Kongen af Instagram: Her er Dan Bilzerians liv

Afsnit 1: “I’m just being me”

 

Smugkig på afsnit 2: