Få Poker-tips med Tobias Storms nye Youtube-kanal

Stabilitet er en svær ting indenfor poker. Spørg bare Gus Hansen eller Viktor ‘Isildur1’ Blom, der den ene dag vinder millioner af dollar på nettet, blot for at sætte det hele over styr den næste.

Den danske SNG-specialist Tobias ‘Saibot’ Storm har imidlertid over en årrække formået at holde skruen stabilt i vandet, ikke mindst fordi han konstant har formået at udvikle sig spil, samtidig med han har lagt enormt mange kræfter i at optimere sin tilgang til spillet UDEN for bordene.

Nu kan du lukrere på alle de erfaringer Tobias Storm har gjort sig igennem årene, for han har netop lanceret en youtube-kanal, hvor han deler ud af en masse tips og tricks til, hvordan man kan optimere sin tilgang til poker. PNN.dk fangende ham for at høre hvorfor.

“Den primære årsag til at jeg har lavet youtube kanalen er, at det tvinger mig til at blive ved med at være i udvikling, samt at jeg bliver endnu mere comittet til selv at tage handling på og holde fast i de vaner og den generelt proaktive tilgang til livet som jeg snakker om i videoerne,” fortæller Tobias Storm til PNN.dk.

Hvad kan folk forvente at få ud af den, ved at følge den?

“Videoer samt podcasts og interviews hvor jeg snakker om hvordan man kan forbedre sig selv og optimere sit liv. Det vil også handle om meget andet end udelukkende poker. Der vil på kanalen også være interviews med dygtige iværksættere, resuméer af de mest interessante bøger som jeg har læst, og så vil jeg dele diverse personlige historier fra både pokerbordene og andre aspekter af tilværelsen.”

Hvad er de tre vigtigste egenskaber man skal have for at have en chance for at kunne komme til at leve af poker, den dag i dag?

“1: Evnen til at være objektiv omkring sit eget spil, og ikke sine overvurdere egne. 2: Konstant være i udvikling. Konkurrencen er blevet så hård at man meget hurtigt bliver sat af hvis man ikke sætter nok tid af til at finde og rette leaks. 3: Mental game. Har man ikke et rigtig solidt mental game, og er man ikke modstandsdygtig overfor tilt, er det kun er spørgsmål om tid, før man brænder sammen og laver og for mange store fejl. Gør man det for ofte kan det ikke længere lade sig gøre at have en edge i dagens online spil.”

Hvordan kan man arbejde med det mentale aspekt af poker?

“Det er et område som jeg selv kæmpede rigtig meget med, da jeg startede med at spille poker på fuld tid. Det førte til, at jeg læste et hav af bøger om emnet, hvorefter min winrate steg meget voldsomt. Jeg har netop lagt et par gratis videoer op på pokernet.dk hvor jeg kommer ind på teknikker, som har hjulpet mig allermest i forhold til mental game.”

Du kan se mere om Tobias Storms youtubekanal her.