Eureka Hamborg: Bække og Frost bustede Highroller

De to danske turneringshajer, Allan Bække og Lasse Frost, havde spillet sig videre i Eureka Hamborgs €2,200 Highroller, men desværre blev Dag 2 endestation for begge to.

Lasse Frost havde et svært udgangspunkt med en lille stack på turneringens anden dag, og formåede tilsyneladende aldrig at få sparket gang i stakken, ligesom Allan Bække heller ikke figurer på den officielle liste over avancerede spillere.

Ingen af de to danskere kom i pengene, det gjorde til gengæld den tyske landsholdspiller i fodbold, Max Kruse, der kunne fejre sit skifte til Wolfsburg med en 10.plads og €3.930.

Turneringens sidste fem spillere sætter sig tilbage til finalebordet klokken 13.00, og fortsætter indtil en vinder er fundet.

Efter to dages pause genoptages turneringsseriens Main Event også i dag, og her forventes et stort dansker-rykind. Blandt andet stiller Jannick Wrang til start.

Lasse Frost spillede sig i øvrigt efter sit Highroller-exit også videre til Dag 2 i en €330 PLO Unlimited Rebuy-event, hvor der er €22,020 på toppen. Her er 23 spillere fortsat med.

Highroller finalebord
Tobias Peters – 838,000
Steven Abbey – 553,000
Fabian Petersen – 308,000
Ali Sameeian – 179,000
Timo Schneider – 147,000