DM: Hvad fanden? Har du en grillkylling med?

Livebloggen kører på fuldt blus, og det er ikke altid bare pokerhænder, det drejer sig om. Hør blot følgende dialog mellem Theo Jørgensen og Peter ‘Zupp’ Jepsen.

Theo Jørgensen sidder og er optaget af sin telefon, men Zupp rejser sig op ved siden af ham, og tager en fedtet brun pose frem. Bevægelsen fanger Jørgensens opmærksomhed.

“Hvad fa’en? Har du en grillkylling med?”

Zupp trækker ligesom spændingen, og dykker ned i posen.

Langsomt, men sikkert, fisker han en frikadelle op.

“Nej, det er en frikadelle,” konstaterer han.

“Det er fandme ulækkert,” svarer Theo.

“Der er kun gode ting i,” slår Zupp fast.

Du kan da ikke gå glip af den slags historier. Følg med på bloggen her.