Blog: Det storskrydende æsel Ken Lennaárd er på spil igen

Svenske Ken Lennaárd er på banen med en ny blog, hvilket har fået PNN.dk’s Sune Holst til tasterne. Nedenstående er udtryk for Sune Holst’s egne holdninger og meninger.

Den tidligere formand for Svensk Pokerforbund og eks-storsvindler, Ken Lennaárd, er på banen med en ny blog, hvor han nok engang svælger i fortidens store triumfer. Sådan må det jo være, når ens seneste cash var €240 i en €100-turnering i Prag sidste år.

I 2003 organiserede Ken Lennaárd et homegame på et hotel, som var ejet af hans familie. Her riggede han angiveligt et værelse op med kameraer, så han kunne se modstandernes hole cards, og så prøvede han ellers at lokke storspillere som Martin DeKnijff, Christer Johansson og Erik Sagström (Erik123) til under påskud af, at en amerikansk millionær-fisk ville tage del i spillet.

Det er én af grundene til, jeg ikke kan li’ ham.

En anden grund er, at Lennaárd er selvfed helt udover overdrevets grænser, og at han har gjort det til vane at svine danske spillere til. Indtil videre har Rasmus Agerskov og Gus Hansen været i skudlinjen, hvis du kan læse mere om her:

Læs også: Ken Lennaárd stortuder over Rasmus Agerskov: – Jeg ejede ham!

Læs også:  Svensk svindler fortsætter danskertilsvining: – Gus er en fisk

Nå, men tilbage til den knækbrødsspisende idiot fra pippi-lands nye blog. Man skal åbenbart tilbage til WSOP 2010 for at finde en en interessant hånd fra hans side. Men da Lennaárd indbegrebet af ananas i egen juice, så er han naturligvis ikke bleg for at svælge i hånden. 

Her skal vi skåne jer for faste Lennaárd-vendinger som “Han var sönderläst och utspelad” og “Han tittade på mig som om jag var en fisk, och det har han rätt i. Jag är en stor vit haj.”

Egentlig er der ikke meget kød på hånden. Svenskeren rammer toppar/topkicker med es-otte og havner all in mod Zachary Clark, der har nutflushtræk. Og det skal med, at Lennaárd faktisk indrømmer (wauw), at hans analyse var en smule ved siden af. Han var sikker på modstanderen havde es-ti i spar, men det viste sig at være es-ni, han sad med.

Du finder hele bloggen her. Vi advarer dog på det kraftigste mod at læse den.

Til gengæld skal det med, at vi i nat fik en svensk sejrsherre i FTOPS som kører på fuld drøn på Full Tilt Poker. Ikke mindst for vinderens nick var ‘KenRetaard’. Så vidt PNN.dk er underettet, så er det Michael Tureniec, som gemmer sig bag nicket.