Das Wunderkind vinder EPT Highroller

Ole Schemion er enten én af verdens bedste turneringsspillere, eller også har han bare i den grad variansen på sin side for tiden. Det sidste var i hvert fald tilfældet i går, hvor den blot 21-årige tysker strøg til tops i EPT Sanremos Highroller-turnering, efter et hurtigt finalebord, hvor han gang på gang befandt sig på den rigtige side af en række setups.

I den afgørende hånd kaldte Schemion et 5-bet all in fra Max Greenwood, der skubbede med es-fire suited, og var skidt inde imod tyskerens es-knægt. Floppet bragte både en knægt og en firer, men da både turn og river blankede, så kunne tyskeren strække armene i vejret og glæde sig over, at det endelig lykkedes ham at vinde en EPT Highroller, efter at have været på finalebordet otte (!!!) gange i EPT-turneringer med buy in på €10.000 eller derover.

Payouts
1. Ole Schemion €265.000
2. Max Greenwood €182.100
3. Alex Bilokur €119.400
4. Philip Sternheimer €96.700
5. Mustapha Kanit €77.700
6. Griffin Benger €60.700
7. Tamer Kamel €47.800
8. Imed Ben Mahmoud €36.550