Danskerne tog for sig af tidlige julegaver

Jannick Wrang satte i formiddags et flot punktum for en fornem søndag, hvor de danske turneringsspillere sluperede sejre i sig som var det snaps til en af decembers mange julefrokoster.

Danske ‘w0oTzAA’ kan i hvert fald godt tillade sig at føle sig beruset over sin sejr i Sunday Storm, hvor han satte 33.093 modstandere til vægs, inden han han hev en check på $28.846 hjem.

Helt så mange deltagere var der ikke i Sunday Kickoff, men ‘A-laursen’ pløjede sig trods alt igennem 2.324 modstanderen, inden også han kunne lade sig hylde som sejrherre i en af søndagens traditionsturneringer. Det udløste en gevinst på intet mindre end $35.726.

Sidst men ikke mindst, så stod ‘McNultyLover’ for at fuldende et dansk hattrick, da han i en ligeledes deltager-tung The Bigger $22 endte øverst på sejrsskamlen og vandt imponerende $24.632.

Og så må vi i forbifarten endelige ikke glemme, at Morten ‘Der Besen’ Olsen var tæt på i Sunday Warm Up, hvor han dog måtte tage til takke med en sjetteplads $16.999. En turnering, der i øvrigt blev vundet af tjekkiske Martin Stazsko, der i 2011 blev runner up i WSOP Main Event.