Daniel Petersen tæt på sejren i The Big $109

Daniel ‘GodteTerkel’ Petersen endte for under en måned siden på en sjetteplads ved Unibet Open Copenhagen til 120.000 kroner, og i nat faldt så endnu et flot resultat, da han spillede sig på finalebordet i The Big $109 på PokerStars.

Den danske turneringsspecialist formåede at klemme sig foran Paul ‘paulgees81’ Volpe, som sluttede på en femteplads, men meget mere blev det heller ikke til, da Daniel Petersen selv røg på en fjerdeplads, efter lidt uskrub i en række afgørende hænder.

‘GodteTerkel’ kan dog godte sig over, at fjerdepladsen var en velbetalt en af slagsen, der gav $10.077 at fore inderlommen med.

GodteTerkel4plads