Dagens hånd 77: Quads over quads

I dagens hånd skal vi tilbage til den 10. september 2010 på Palm Beach Casino i London. Der resterer seks spillere i PartyPoker.com World Open VI. En turnering, hvor der er $200.000 på toppen til vinderen.

Men lad os begynde bagfra og starte med de kommentarer der faldt om hånden, umiddelbart efter den havde udspillet sig.

Mike Sexton, som kommenterede finalebordet:

“Det var en vild hånd, og jeg er sikker på, at folk stadig vil snakke om den om 25 år.”

Toby Lewis, vinder af hånden:

“Det var latterligt. Det var sådan en åndssvag hånd.”

Andrew Robl, taber af hånden:

“Hvad kan man gøre?”

Jesse May, medkommentator af finalebordet:

“I alle mine år som pokerkommentator har jeg aldrig set noget lignende!”

Og ja, vi må indrømme, at vi heller aldrig har set noget lignende. Der er som sådan ikke tale om et bad beat – for Toby Lewis er i front fra start til slut – men det er til gengæld nok ikke forkert, at sige, at der er tale om årtiets største setup. Eller århundredets. Bedøm selv.

Den fremadstormende komet Toby Lewis samler en decideret monster op. Fra knappen raiser han til 8.000 med:

Andrew Robl i small blind kigger ned i:

Han har netop kort forinden tabt en stor pot, efter at være blevet bluffet ud af Sam Trickett, og han er i overhængende fare for at gå på kæmpe tilt. Som Jesse May konstaterer: “This could be ugly.” Overraskende nok, så vælger Robl blot at kalde. Det samme gør Yevgeniy Timoshenko i big blind.

Flop:

Mike Sexton i kommentatorboxen udbryder med det samme: “Ohhhh, goodbye Andrew Robl.” Amerikaneren er havnet i den sjældne situation, hvor man har floppet et fuldt hus, men alligevel har 0% chance for at vinde hånden.

Robl better 18.000. Timoshenko skal ikke nyde noget og folder lynhurtigt. Lewis reraiser til 42.000 og Robl vælger blot at kalde, selvom han må være overbevist om, at han har den bedste hånd.

Turn:

Denne gang check-caller Robl et bet på 63.000, mens juleklokkerne sikkert bimler i hovedet på ham, mens han tænker “It’s christmas time!” Intet kunne være mere forkert.

River:

Andrew Robl er færdig med at check-calle og stikker istedet stakken hurtigt til midten. Toby Lewis snap-caller naturligvis med nuts og vender sine to damer om på ryggen, og man kan med det samme se afskyen brede sig i Robls ansigt. Lewis derimod sidder med åben mund og polypper og kan kun få fremstammet “waooow. Wauw. Waoooouuuuwww.”

Se hele hånden i farvefjernsyn her: