Dag 3 i billeder: Trækpoker og hemmelige notater

Dag 3 af EPT Sanremo nærmer sig så småt sin afgørelse, da der i skrivende stund blot resterer to levels for de tilbageværende 52 spillere. Chipleaderen hedder stadig Olivier Busquet, mens svenske Lukas Berglund er lige i hælene på ham. Det blev ikke til dansk succes i dagens første udgave af €990 Re-entry, men allerede kl. 19.00 vil ‘Flight 1b’ tage sin begyndelse, og mon ikke et par af danskerne giver dén et skud.

Dag 3 i billeder

Hold’em skal ikke have lov at fylde det hele. I et tilstødende lokale spilles der i dag god gammeldags Five Card Single Draw Poker.

Dag 3 i billeder 2

Det er en anelse mystisk, men denne russiske mand forklarer os, at han holde nøje statistik med, hvornår spillere bliver slået ud af turneringen. Det skulle hjælpe ham i hans eget spil.

Dag 3 i billeder 3

Chipleaderen fra Dag 1b, David Yan, blev slået ud i en hånd, hvor der endte med at blive kaldt tid på ham. Det tog da også sin tid, før han på turn lavede et call for livet, men altså måtte se sig slået.

Dag 3 i billeder 4

Alle jobs kan til tider virke rutineprægede.

Dag 3 i billeder 5

Italienske Andrew har deltaget i utallige EPT- og IPT-turneringer, men han fortæller alligevel, at der aldrig er nogen, som har taget et billede af ham. Det skal vi da gerne hjælpe med.

Joe Stappleton EPT Sanremo

Joe Stapleton kom pludseligt ind i presserummet iført denne smukke mundering. Det var et meget ømt syn, og læserne skal være glade for, at puden på billedet dækker EPT-kommentatorens midterste område.

Pierre Neuville Sanremo

Den gamle kan skam være med endnu. Danskerne er som sagt slået ud af dagens Re-entry-turnering, hvor chipleaderen i øjeblikket hedder Pierre Neuville.