Casino nægter stadig at betale Ivey £7.3 mio.

Tilbage i oktober 2012 berettede vi her på PNN.dk om ballade mellem Phil Ivey og Crockfords Casino i Mayfair, London i en sag, hvor Phil Ivey havde vundet £7.3 mio. på at spille et kortspil ved navn Punto Banco.

Ivey tog ved den lejlighed en smuk asiatisk kvinde (som iflg. Ivey selv skulle bringe ham held) og £1 million med sig til casinoet, som han altså fik kørt op i £7.3 mio. på dét man kan velnok med rette kan kalde en gigantisk heater.

Men Crockfords Casino syntes tilsyneladende ikke, at det kunne lade sig gøre at være så heldig, og nægtede derfor at udbetale gevinsten til Phil Ivey.

I stedet iværksatte casinoet en undersøgelse med henblik på at bevise, at Ivey havde snydt sig frem sin gevinst.

Læs også: Ivey sprænger banken – kasinoet nægter at betale

Specialister i casinosnyd blev fløjet ind fra fjerne dele af kloden, og de interviewede personale og gennemgranskede videomateriale fra overvågningskameraerne, men på trods af indsatsen fandt de intet tegn på snyd fra Phil Iveys side.

Til gengæld er det kommet frem, at den asiatiske kvinde som ledsagede Ivey på Crockfords Casino den dag, efterfølgende er blevet bandlyst fra et andet Mayfair casino omend det endnu er uvist hvorfor.

 

“Umuligt” at snyde i Punto Banco

Punto Banco siges også at være et spil, der er utroligt svært at snyde i, da spilleren spiller udelukkende mod casinoet, og hvor spillerens eneste mission er at ramme en samlet kortværdi så tæt på 9 som muligt.

Barry Carter – forfatter til The Mental Game of Poker – tror derimod at Iveys succes i den omtalte Punto Banco session på Crockfords Casino skyldtes Iveys omfattende bankroll.

Fordi han er en velhavende mand, som har tjent millioner af dollars på at spille poker, havde han råd til at spille længe nok til, at han rendte ind i et – statistisk set – usandsynligt godt Punto Banco-run. Han bettede £50.000 pr. hånd, og på et tidspunkt var Ivey faktisk i hullet med £500.000 før hans held vendte på en tallerken.

“Jeg tror ikke i ét sekund på at han snød” sagde Carter.

“Det er tæt på umuligt for ham, at have nogen som helst indflydelse på et chancespil som Punto Banco. Blot fordi det er statistisk usandsynligt, betyder ikke at man ikke kan vinde så mange hænder i træk – det er i sandsynlighedens natur”, fortsatte han.

“Grunden til at han er kommet i casinoets søgelys er fordi han betragtes som den bedste pokerspiller i verden, og nogle tror – forkert – at han måske også har en edge i andre kortspil”.

 

Sagen kommer måske for Højesteret

Hvorfor casinoet stadig ikke har betalt Ivey sin gevinst forbliver et mysterie, for Crockfords Casino sagde i begyndelse at de ville betale Ivey, men advarede om at Bank Holiday Monday ville forsinke betalingen. Hvad der derefter er sket for at forsinke betalingen ved ingen. Casinoet har dog tilbagebetalt Iveys oprindelige indskud på £1 mio., men gevinsten udebliver endnu.

Nu tyder det på at Phil Ivey og Crockfords Casino skal mødes i Højesteret for at afgøre sagen en gang for alle.

Læs også: Dagens hånd – Da Ivey kastede vinderhånden i mucken