Caesars vil investere $1,5 milliard i filippinsk Casino

Selvom den amerikanske kasinokæde Caesars Entertainment Corp. allerede har milliardgæld, så undersøger virksomheden nu muligheden for at åbne et nyt state of the art-kasino i den filippinske by Manila.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters kræver det dog en massiv investering på mindst halvanden milliard dollars, hvis firnaet vil have adgang til ‘Entertainment City’, som er navnet på den nye gambling- og underholdningsbydel i den asiatiske hovedstad.

Fire casino har allerede fået licens i Entertainment City, men de slap afsted med “blot” at investere $1 milliard dollars. Caesars er dog tilsyneladende så interesseret i at få en bid af den filippinske kage, at kasinokæden alligevel forventes at åbne et stort resort i løbet af de næste år. Og de er bestemt ikke de eneste. Flere amerikanske kasinokæder skulle også have interesse i at drive gamblingsvirksomhed i byen, men den filippinske regering har endnu ikke besluttet, hvor mange yderligere operatører, skal have adgang til det asiatiske markede.

Entertainment City udgør på nuværende tidspunkt 1 hektar af gambling- og underholdningsrelaterede aktiviteter, men området er i rivende udvikling, og spås til at blive en af verdens næste store gamblingdestinationer. Manila har tidligere været vært for flere afdelinger af PokerStars’ asiatiske turneringsfestival APPT.